Vonsild Kirkes tilbud til vuggestuer, dagplejere, børnehaver og hjemmepassere
I Vonsild Kirke ønsker vi at lave tilbud til alle i sognet og derfor har vi også en række tilbud med musik og sang som omdrejningspunkt til sognets mindste beboere og deres voksne.
En del af tilbuddene foregår i selve kirken, men vi kommer også gerne ud i institutionerne og laver små musikalske forløb, som vi runder af med et besøg i kirken, så børnene lærer kirkerummet at kende og bliver trygge herved.
Alle tilbud er gratis og information om forløbene, tilmelding m.m. kan ses nedenfor.
Aktiviteterne for de mindste varetages af vores kirkesanger, Signe Stæhr Hornbek

Sang og Spjæt
Musik for de mindste i
Vonsild Kirke
Udvalgte fredage fra kl.09.30-10.00
Sang og Spjæt er et gratis tilbud til alle dagplejere, hjemmepassere og vuggestuer i Vonsild. Her mødes vi i kirken til en hyggelig formiddag med sang, musik og bevægelse for de mindste og deres voksne.
Datoer i efteråret 2025:
10/10 kl.09.30-10.00
24/10 kl. 09.30-10.00
7/11 kl. 09.30-10.00
21/11 kl. 09.30-10.00
Sted: Vonsild Kirke
Datoer i foråret 2026:
Datoer kommer
Tilmelding med navn og deltagerantal
til Signe på SMS eller mail
(senest dagen før)
Mobil: 61 55 42 05
Email: Kirkesanger@vonsildkirke.dk

Julegudstjeneste for børn
Vær velkommen til vores særlige julegudstjeneste, som er skræddersyet til de mindste.
Fredag den 5/12-2025
Kl. 09.30-10.00:
For vuggestuer, dagplejer og hjemmepassere.
Kl.10.30-11.00:
Børnehaver
Vores julegudstjeneste for børn ligger altid på den første fredag i december.
2026: Fredag den 4. December
2027: Fredag den 3. December
2028: Fredag den 1. December
2029: Fredag den 7. December
2030: Fredag den 6. December
Tilmelding til julegudstjeneste for børn er ikke nødvendig. Man møder bare op.
Alle er velkomne.

Musik i børnehaven
Jeg kommer ud til jer og laver musik med børnene i børnehaven i en halv time.
Musik i børnehaven er et gratis tilbud til børnehaverne i Vonsild.
Hvert forløb består af 4 gange, f.eks. hveranden uge, hvor jeg kommer ud til jer og synger med børnene i en halv time. Forløbet afsluttes med en gudstjeneste i kirken, hvor børnene får set kirkerummet og måske skal vi også synge en sang for jeres forældre.
Hvert forløb aftales individuelt med den enkelte børnehave og vi tilbyder både forløb om foråret og om efteråret.
Kontakt mig her, hvis I er interesseret i et samarbejde med jeres institution
"Mennesker, der synger sammen, hører sammen. Sang gør os bedre til at lytte til hinanden.
Sang er en universel ytringsform, som gør os til mennesker"
Marianne Jelved, 2014

"Alle har en stemme, alle har en sang
Alle hører hjemme i en fælles klang
Vi kan smelte sammen i en øregang
Alle har en stemme, alle har en sang"
Helle Hansen, 2014
