Foredrag, kurser og koncerter

Indimellem er vi så heldige at kunne byde indenfor til foredrag, kurser eller koncerter i Sognehuset eller kirken.

På denne side, kan du se mere om vores aktuelle tilbud, tilmelding og evt. køb af billetter.

Langt de fleste af vores arrangementer er gratis og alle er velkomne. 

Formiddagscafé - Efterår 2026

Formiddagscafé er for alle, der har lyst til at mødes til fællesspisning, samvær og hyggelige aktiviteter.

 

Vi mødes 4 fredag formiddage fra 9.00-12.30 og det plejer at være rigtig hyggeligt.

 

Pris: 50,- kr pr. gang inkl. morgenmad og frokost eller 175,- for alle 4 gange. (Betales via Mobilepay på dagen)

 

Læs mere om Vonsild Kirkes Formiddagscafé via linket her og tilmeld dig enten via hjemmesiden eller til Signe på 61 55 42 05

 

Tilmelding til Formiddagscafé (Klik her)

Mit Liv - Vores Danmark- Forløb 2

Mandage fra kl.8.30-11.30 (Opstart den 11/1-2027)

 

GIV DINE MINDER VIDERE.... MIT LIV - VORES DANMARK

Vil du samle dine oplevelser og livsminder og give dem videre til dem, du holder af?

 

Vi har fået mulighed for at tilbyde et FVU Dansk-forløb i samarbejde med Kolding HF & VUC. På dette forløb arbejder du med at nedskrive din livshistorie. Din livshistorie samles til en lille bog, som kan trykkes og gives til børn og børnebørn.

Livsfortællingerne nedskrives på egen medbragt computer, tablet eller i hånden.

 

Skal du være med?

Vi har opstart mandag den 11.januar og mødes herefter hver uge til og med mandag den 19/4. 

NB: Der er Vinterferie i uge 7+8 og Påskeferie i uge 12+13.

 

Deltagerne mødes mandag formiddage i Sognehuset fra 8.30-11.30.

Husk at medbringe egen computer, tablet eller skrivebog.

Holdet opstartes ved min. 12 tilmeldte.

Deltagelse er gratis og inkl.kaffe

 

Forløbet er både for de deltagere, som var med i efteråret 2026, men der er også plads til nye deltagere, så alle er velkomne. 

 

Tilmelding (Klik her)

Julekoncert med VoA - Voices of Aarhus

Onsdag den 25/11 kl.19.30 i Vonsild Kirke

 

VoA - Voices of Aarhus er et semiproffessionelt rytmisk a cappella kor fra Århus, opstartet i november 2025.

Koret ledes af Tine Friis-Ronsfeld og består at 32 sangere med en bred korerfaring i det Aarhusianske kormiljø. 

Vonsild Kirkes Kirkesanger, Signe, er også en del af VoA og synger også med til koncerten den 25/11. 

 

Julekoncerten har titlen "Dejlig er Jorden", og søger med sange som Julekassen, Winter, Somewhere in My Memory, Hark The Herald Angels (i nyt arrangement) og selvfølgelig kendte og elskede julesange som Dejlig er Jorden (i nyt arrangement) både at sætte os i en varm julestemning, men også at give plads til den eftertænksomhed og det tomrum, som mange mennesker oplever i juletiden, og gennem musikken skabe et fællesskab, som er åbent for alle.

 

Billetter koster 50,- kroner og kan købes via linket herunder

 

Se mere om VoA på deres hjemmeside

www.voicesofaarhus.com

 

Køb billetter her

Måske kunne du også være interesseret i: